Sundhed er vigtigt for alle i familien – også når det gælder kroppens bevægelighed. Skader og skavanker kan både komme fra uheld, belastning fra aktiviteter i hverdagen eller noget helt tredje. Hvis skaderne er på muskler og led, er det vigtigt man har en fysioterapeut, som man kan komme til, når behovet opstår. Derfor får du her nogle ting, du bør overveje for at finde den bedste fysioterapeut til din familie.
Jo tættere på, desto lettere bliver det
Det er en god ide at have alle familiens sundhedstilbud tæt på. Det gælder både læge, tandlæge og fysioterapeut. Hvis du eksempelvis bor i Aarhus, er det altså bedst at finde fysioterapeuter i Aarhus, så du ikke skal rejse langt for at få den rette hjælp eller genoptræning.
Typisk kan du finde flere forskellige klinikker i en overkommelig afstand fra din bopæl, og derfor kan det være godt at kigge på, om de hver især har nogle behandlinger, de er specialiserede inden for. Du kan også overveje, om de har en bred palet af behandlingstilbud, således at både dine, din ægtefælles, dine børns eller dine forældres problematikker kan behandles her. Undersøg derfor tilbuddene i dit nærområde først – det bliver typisk lettere i sidste ende.
Den rigtige ekspertise
Uanset hvem i familien der skal bruge fysioterapi, er det vigtigt tjekke, om den man har fundet frem til, har den rigtige ekspertise. Man kender sjældent det underliggende problem, før man har talt med en fysioterapeut, og man kan derfor ikke vide, om de kan løse det problem, man står med, inden man kontakter dem. Det kan derfor altid betale sig at have en hurtig korrespondance, hvor man forklarer problemet og afklarer, om man kan få behandlingen hos dem.
Store mod små praksisser
Alt efter om du finder frem til et lille eller stort fysioterapihus, kan du forvente at have forskellige muligheder. Et stort hus vil typisk have flere ansatte og dermed også lettere mulighed for at dække alle dine behov. Hvis huset er en del af en større forretning, kan de også have flere lokationer, eller måske endda underorganisationer, der hjælper med andet end fysioterapi. Med andre ord: Større praksis, flere behandlingsmuligheder.
En lille praksis vil derimod have en mere personlig, og måske endda mere behagelig tilgang, da de har lettere ved at lære deres kunder at kende. Det er også en tendens hos mindre fysioterapeuter, at de er billigere, men det er dog ikke altid tilfældet. Det kan især betale sig at bruge en lille fysioterapeut, hvis den er placeret lokalt, så alting lettere kan koordineres med jeres hverdag i familien.